ZWINGLI – ZÜRICHS REFORMATOR

Ulrich Zwingli var faderen for reformationen i Schweiz. Født og opvokset i alperne, Zwingli var en af de mest farverige og fremmelige karakterer i Schweizisk historie. En hengiven elev af skriften, Zwingli blev transformeret og formet af Guds Ord. Han er blevet beskrevet som ”en forbløffende kombination af intellekt, passion og slagfærdighed.”

MAND AF BJERGENE

Født i en højde af 1,100 meter, og søn af borgmesteren i Wildhaus, Zwingli studerede i Bern, Basel, og Wien. I 1506, modtog han sin .cand grad. Som præst i Glarus, tjente Zwingli som feltpræst ved de schweiziske lejemorder soldater i Italien. Schweizerne lejede ofte deres mænd ud til at kæmpe for fremmede magter. På denne tid mente Schweizerne at deres nationale økonomi afhang af denne krigsvirksomhed.

“ AT SÆLGE BLOD FOR GULD”

Under den Italienske kampagne, så Zwingli 6,000 Schweiziske unge dø, i pavens tjeneste, ved Marignon. Han vente hjem overbevist om at ”sælge blod for guld” ikke bare var et spild af unge mænd, gennem meningsløs vold, men det gjorde også mændenes sjæle korrupte gennem stolthed og grådighed. Han observerede at hele landet var ved at forfalde åndeligt og moralsk under guldets tillokkende kraft fra fremmede prinser. Zwingli ytrede sig dristigt: “Situationen er meget seriøs, vi er allerede besmittede. Religion er i fare for at ophøre iblandt os. Vi foragter Gud...” Zwinglis udtalte prædiken mod denne indbringende profession kostede ham hans prædikestol i Glarus.

Tvunget ud af Glarus, var han i stand til at få en præstestilling i Einsiedeln – hvor han fortsatte med at prædike imod leje-hær virksomhed.

VUNDET AF ORDET

Da Erasmus’s Nye Testamente på græsk dukkede op, i 1516, købte Zwingli øjeblikkeligt en udgave. Zwingli lærte sig selv hebraisk og græsk og nedskrev og lærte Paulus`s breve i det græske ny testamente udenad. Han bar hans lille lommeudgave rundt med sig og lærte det meste udenad. Zwingli var chokeret over at opdage at der var en stor forskel på det Biblen lærte og det den romersk katolske kirke lærte.

AT LANCERE EN REFORMATION

Da Zwingli blev udnævnt til præst i Grossmunster, (den store katedral) i Zürich, begyndte han sine pligter, den 1 januar 1519, ved at prædike gennem matthæus evangeliet. Denne dristige handling med at erstatte messen med at prædike Ordet som det centrale i gudstjenesten markerede begyndelsen for udlæggende prædikener.

AT SE DØDEN I ØJNENE

Kort efter at han blev præst i Zürich, blev byen ramt af pest. Zwingli viste sit mod ved ikke at agte på sin egen sikkerhed men uselvisk blive i Zürich og tjene de meget smitsomme ofre. Han blev selv hurtigt ramt af pest og døde næsten.

Imens han var i grebet på denne lammende sygdom, skrev Zwingli “Pestens sang” i hvilken han viser en levende tro på at Guds nåde ved Kristus Jesus magter alt:

“ Help me, O Lord, my strength and rock;lo at the door I hear death’s knock. Uplift Thine arm once pierced for me; that conquered death and set me free. Yet if Thy voice in life’s midday, Recalls my soul, then I obey. 
In faith and hope earth I resign, secure of Heaven, for I am Thine. 
“ My pains increase; haste to console; for fear and woe seize body and soul. 
Death is at hand, my senses fail, my tongue is dumb; Now, Christ, prevail. 
Lo! Satan strains to snatch his prey; I feel his grasp; must I give way? 
He harms me not, I feel no loss, for here I lie beneath Thy cross. 
My God! My Lord! Here by Thy hand, upon the earth once more I stand. 
“ Let sin no more rule over me; my mouth shall sing alone to Thee.”

VÆKKELSE OVERSVØMMER ZÜRICH

Zwingli kom sig fra hans lidelse, styrket og modnet i hans tro, hans sind bestemt. Han kaldte folket til at vende tilbage til Biblen som den eneste standard for tro og praksis, og til at se Kristus som kirkens eneste sande hoved. Zwingli angreb den ene romerske dogme efter den anden. Han angreb vantro, overtro og hykleri. Han stræbte ivrigt efter omvendelse og at sætte Kristus som Herre i alle livets omstændigheder, i kristen kærlighed og tro. Han lagde vægt på at tage sig af og beskytte enker og forældreløse, at opretholde loven og retfærdighed. Zwingli var bekymret for at vores personlige kristne tro og kærlighed også skulle resultere i retfærdighed opnået ved samfundets love.

Hjerte for den Schweiziske Reformation var en dynamisk sans for kristent fællesskab. Kirken er et ægte fællesskab, ét i krop og ånd, som har Kristi nåde tilfældes og bær åndens frugter, Kristi frugter og Guds ånd. Denne enhed må gå videre end åndelige sager til sociale bekymring for hele samfundet, lærte Zwingli.

ZÜRICH TRANSFORMERET

 Da Zwingli systematisk prædikede gennem det nye testamente, lagde han fundamentet til reformationen i Schweiz. I 1523, stemte byrådet i Zürich for at blive protestanter.

Ved den første disputation i Zürich, i 1523, mødtes byrådet og 600 borgere, i rådhuset for at se debatten mellem Ulrich Zwingli og fire delegerede fra biskoppen i Constance. Ved dette møde adopterede byen formelt reformationen og opmuntrede Zwingli til at fortsætte med sine reformer.

I Zwinglis 67 teser, som han offentlig gjorde ved den første disputation i Zürich (29 januar 1523), han udtalte:

3. Kristus er den enste vej til frelse for alle der nogensinde har været, er, og vil komme.”

19. Kristus er den enste mellemmand mellem Gud og os.

42. Men hvis præster er troløse og overskrider Kristi lov, er det tilladt at modstå dem i overensstemmelse med Guds vilje.

56 Hvem end der tilgiver en hvilken som helst synd for penge er i ledtog med Simon (magikeren) og Ba`al, og en sand budbringer for djævlen.

Diethelm Roist, borgmester i Zürich fra 1524 til 1544, blev Zwinglis størst støtte under reformation i Zürich. Uden Roists støtte og beskyttelse, er det usandsynligt at Zwinglis reformation var blevet en succes.

Zwingli var en patriotisk Schweizisk republikaner. Han var i stand til at skabe et helt nyt Schweiz uden at gå på kompromis med gamle, ubibelske vaner, og fri fra al fremmed tvang og indblanden.

Uden støtte fra byrådet, iværksatte Zwingli et gennemgribende program af reformer. Byrådet i Zürich satte en stopper for leje-hær virksomheden. Alle billeder, statuer og relikvier blev fjernet fra kirkebygningerne. Messen blev afskaffet. Altre, prosessioner og andre genstande og overtro blev afskaffet. Skolesystemet blev reformeret. Kloster bygninger blev omdannet til hospitaler og børnehjem. Biblen blev basis for al lov. Alle Zürichs gejstlige blev ordineret til kun at prædike udfra skriften. Præster, munke og nonner fik tilladelse til at gifte sig.

ARBEJDSETIKKEN BLEV GENSKABT

Zwingli arbejde hårdt for at gøre Schweiz uafhængig af leje-hær indtægter til i stedet at tjene på landbrug og handel. Han opfordrede folk til produktivt arbejde: “Du er et redskab i Guds hænder. Han forlanger din tjeneste... hvor er du velsignet at du må deltage i hans værk.”

FRA DØDEN TIL LIVET

Zwingli sammenlignede den moralske sygdom og åndelige død med pesten, som havde dræbt hver tredje i Zürich, og han sammenlignede deres fysiske kommen til kræfter med behovet for åndelig reformation af kirken og samfundet.

BIBLEN OVERSAT

Zwingli begundte at oversætte skriften til Schweizer-Tysk. Hans livlige og dynamiske oversættelse reflekterede hans opvækst blandt de høje bjerge og frodige dale i de Schweiziske alper. For eksempel i sal 23 skrev han: “I de smukke alper plejer han mig.”

Zwingli sammenlignede Guds Ord med den mægtige flod Rhinen som flyder ned af alperne: “For Guds skyld, stil ikke dig selv imod Guds Ord. For sandeligt, det vil bestå så sikkert som Rhinen følger sin kurs. En kunne måske dæmme op for den, for en tid, men det er umuligt at stoppe den.”

EN SVOREN PLIGT

Zwingli tog sin pastorale pligter meget seriøst. Han skrev at de ”var mere en kilde til frygt end glæde, fordi jeg vidste og er fortsat overbevist om, at jeg skulle give en forklaring på blodet fra de får der er gået til grunde på grund af mine fejl og mangler.”

ÆGTESKAB

Tidligere, på vegne af 11 andre pærster, havde Zwingli skrevet til biskoppen i Constance hvor han søgte om tilladelse til at de kunne blive gift. Dette havde biskoppen nægtet. Nu, efter 2 års hemmeligt ægteskab, giftede Ulrich sig med Anna Reinhart, en ung enke med 3 børn. Ulrich og Anna Zwingli blev velsignet med yderligere 3 børn i deres ægteskab.

EVANGELISERING PÅ MARKEDSPLADSEN

Zwingli prædikede på markedspladsen om fredagen, så menneskemængderne fra nærliggende byer kunne høre Guds Ord. Han proklamerede tilstrækkeligheden i at tro på Kristus, udueligheden ved overtro og aflad, nødvendigheden af sand omvendelse og et helligt liv. Han lagde også vægt på vigtigheden i at tage sig af de fattige og trængende, enken og den faderløse.

Nåde kunne ikke købes eller sælges. Zwingli bekendte sine egne synder offentligt, inklusiv en affaire med en nonne mens han var præst i Einsiedeln, og erklærede Kristi frelsende nåde som værende nok til frelse for alle som angre. Zürichs friheds elskende by, kendt for deres effektive hær og kærlighed til politisk uafhængighed , fandt dem selv dragen mod denne dynamiske prædikant og reformator.

KATASTROFEN VED UENIGHED

Det er uheldigt at et forsøg på at skabe enighed mellem Schweiz og Tysklands reformationer mislykkedes. Prins Philip af Hesse, finansierede Marburg Colloquy i hans forsøg på at skabe en politisk alliance for de protestantiske stater mellem Martin Luther og Ulrich Zwingli. Dette historiske møde blev holdt i Prins Philips slot i Marburg. Selvom Zwingli og Luther hurtigt blev enige om 14 trosartikler, var der skarp uenighed om nummer 15 – angående nadveren.

Luther og Zwingli kom fra meget forskellige baggrunde, og perspektiver, og på adskillige tidspunkter var debatten hård og bitter. På andre tidspunkter virkede det som o at parterne søgte hinandens tilgivelse for ting de havde sagt og manglen på kærlighed. Men det endte med at deres forsøg på at skabe en teologisk union der kunne danne basis for en politisk og militaristisk alliance fejlede.

Som reformatorer, havde Zwingli og Luther meget tilfælles. De afviste begge pavens autoritet og holdt på skriften alene som autoritet. De var begge enige i principperne omkring retfærdiggørelse ved tro alene og afviste koncepterne omkring messer og ofre.

Zwingli havde komplimenteret Luther meget, og beskrevet ham i klassisk stil som “den ene Herkules... som besejrede det romerske vildsvin.” Zwingli gav også Luther bibelske titler: “Her var du i sandhed en David salvet af Herren og udstyret med våben på samme vis.” Men Zwingli mente ikke at Luthers reformation gik langt nok. Mens Luther lærte at hvad end ikke er forbudt i skriften er derfor tilladt, lærte Zwingli at hvad der ikke specifikt var befalet i skriften skulle undgås.

Luther betragtede Zwingli som en Sværmer (en fanatiker). Luther insisterede på at de måtte tage Herrens ord “Dette er mit legeme” bogstaveligt. Zwingli mente at dette skulle forstås som en metafor (som i “Jeg er vintræet” og “Jeg er livets brød”). Efter opstandelsen, opsteg Kristus fysisk til himmels og sidder ved Guds højre hånd. Kristus er kun allestedsnærværende i sin guddommelighed, ikke i hans menneskelighed.“Ånden giver liv, kødet gavner intet.” 

NADVEREN

For Zwingli, var det vigtigste ved nadveren at det ver et fejrings måltid, til ihukommelse, og i taksigelse for hvad Gud havde gjort i Kristus, men også for at vise det forandrede fælleskab der var hos de troende. Zwingli havde begrænset nadvergudstjenesterne til 4 gange om året, mens Luther holdt nadvergudstjeneste hver søndag.

Zwingli mente at: “Jeg tror at det sande Kristis legeme bliver spist i nadveren, sakramentalt og åndeligt af de religiøse, trofaste og rene af sindet, som også St. Chrysostemos mente.”

MENS FJENDEN MOBILISEREDE SIG

Det var det Zwinglis mest fortrød at han og Luther ikke kunne komme til nogen form for enighed på dette 15 dogme punkt. Zwingli opfordrede til tolerance for forskellige syn. Luther Zwinglis anmodning om tolerance som en indikator for at præsten fra Zürich ikke tog sit eget syn særligt seriøst.

Med Karl V tropper, fra det hellige romerske rige, der var ved at ruste sig imod dem, blev Philip af Hesse frustreret i sit forsøg på at skabe en union mellem protestanterne i Schweiz og Tyskland.

SLAGET VED KAPPEL

Fra den tid hvor Zwingli begyndte sin udlæggende prædikener fra matthæus evangeliet, 1 januar 1519, hvde han kun 12 år til at etablere reformationen i Schweiz. Han døde i kamp, i slag for at beskytte Zürich mod et angreb, i 1531. I 1529, blev en protestantisk missionær fra Zürich brændt på pælen for at prædike evangeliet i den katolske Canton i Schwyz. Zürich stoppede al handel med Schwyz i protest. De katolske Cantoner erklærede krig. I oktober 1531, mødte 8000 katolske soldater 1500 protestantiske soldater i slaget ved Kappel. Historiker Myconius beskriver Zwinglis død i slaget ved Kappel: “Tre gange blev Zwingli væltet til jorden af de frembrydende tropper, men hver gang rejste han sig igen. Den fjerde gang ramte et spyd ham i hagen og han faldt på sine knæ og sagde: ‘De kan slå kroppen ihjel, men ikke sjælen.”

STANDHAFTIG TIL DET SIDSTE

Zwinglis efterfølger, Heinrich Bullinger, tilføjede disse detaljer: “Mens de katolske tropper plyndrede de døde og døende, fandt de Zwingli som stadig var i live, liggende på ryggen, med sine hænder foldede som om han bad, og hans øjne så mod himlen... han var ramt med et dødbringende sår, så de spurgte om de skulle få fat i en præst til at høre hans bekendelse. Til dette, rystede Zwingli på hovedet… De opfordrede ham til at påkalde Maria, Guds moder og på helgenerne.” Da Zwingli igen rystede på hovedet, forbandede katolikkerne ham og sagde at han var en af de stædige kættere og skulle få hvad han fortjente. Så trak en af de katolske kaptajner sit sværd og gennemborede Zwingli. Da hans lig var identificeret, var der et kæmpe jubelråb i den katolske lejr. Det blev besluttet at firedele hans lig og brænde det i portioner og smide nogle svine indvolde med ind i ilden og blande Zwinglis aske med svine afflad og sprede det for at undgå at den store reformator kunne blive begravet.

ET VEDVARENDE EFTERMÆLE

Selvom Zwinglis karriere blev endt ved slaget ved Kappel, lagde han fundamentet som Heinrich Bullinger og Johannes Calvin senere byggede på.

Zwingli havde succes med at etablere en grundig reformered kikre i Zürich, som tjente som eksempel for den nationale protestantiske kirke. Zwinglis model for reform blev adopteret i Berne, Basel, Shaffhausen, Zürich og senere Geneva. Hans modige prædiken havde succes med at sætte en stopper for vanen med at sælge soldater som en leje-hær til Frankrig og Pavedømmet.

Den dybe indvortes splid mellem de forskellige protestantiske cantoner blev helet kort efter Zwinglis død gennem en militær alliance (The Christian Civic Union), som havde succes med at sikre uafhængighed for Schweiz. Zwinglis drøm om at etablere en Europa dækkende alliance mod Hapsburg blev ikke ført til ende, men Bern indgik en alliance med Hesse, Strassburg og Constance. Uden Berns militære støtte, var Geneva aldrig blevet det internationale protestantiske centrum, som den opnåede under Johannes Calvin.

Zwinglis succeser og ofre blev der bygget effektivt på af hans efterfølger Heinrich Bullinger, som fra 1531 til 1575 tjente som præst i Grossmunster. Indtil grundlæggelsen af Geneva Akademiet ved Calvin i 1559, var ”Carolinum i Zürich” det eneste teologiske college i Europa hvor studenter kunne studere reformert teologi. Akademiet i Geneva, og universiteter i Heidelburg og Holland, byggede på det gode fundament der var lagt i Zürich.

Den engelske bønnebog, de 39 artikler, og det puritanske fokus på hoved og hjerte, dogme og hengivenhed, såvel som det reformerte bispestyre system, adopteret af den engelske kirke, er alle bygget på Ulrich Zwingli og Heinrich Bullingers undervisning – som englændere i eksil lærte under deres tid i Zürich. Bullinger, Farel, Viret, Calvin og Beza styrkede og videreførte alle eformationen som Ulrich Zwingli havde begyndt.

“ Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.” Fil 1:21

Den ovenstående biografi er skrevet af Peter Hammond, leder af Frontline Fellowship og oversat af martin marsh.

Dr. Peter Hammond
​
Reformation Society
PO Box 74
Newlands, 7725
Cape Town, South Africa
Tel: 021-689-4480
Fax: 021-685-5884
E-mail: [email protected]