Nogle har antydet, at det at fejre den store åndelige vækkelse og fødslen af frihed, som man opnåede under Reformationen er unødvendigt splittende, og krigerisk overfor vore katolske naboer og brødre. Dette er dog en uheldig og uretfærdig antagelse.

​Reformationen var en af de mest monumentale forandringer i historien. Den var anført af mænd med en stærk tro, dybe overbevisninger, høj intelligens, høj moral-standard og enormt mod. Over alle disse store Reformatorer tårner Martin Luther som den mest modige, kontroversielle og influencielle Reformer i historien.

​25 SKRIDT DU KAN TAGE FOR REFORMATION I DAG

​​George Whitefield blev beskrevet af sin samtid som: “denne tidsalders under.” Whitefield var en veltalende forkynder som tryllebandt sine tilhørere. Han tiltrak nogle af de største menneske mængder der og til den tid nogensinde havde været samlet, over to kontinenter, uden nogen institutionel støtte, gennem bøn og den blotte kraft i hans personlighed. ”The Great Evangelical Awakening” der føg over de britiske øer og nord Amerika i det 18 århundrede er for det meste blevet tilskrevet George Whitefields dynamiske tjeneste.

Skandinaverne var den sidste store gruppe af Teotoniske folk der opgav hedenskaben og tog imod kristendommen. Vikinge plyndrene fra det hedenske nord spredt kaos og rædsel i det nordlige og vestlige Europa. Igennem det 9 og 10 århundrede raserede, dræbte og plyndrede vikingerne. De etablerede også stærke vikinge bosættelser i Holland, England, Skotland, Irland, Island, Grønland, udi det baltiske område og i Rusland.​

​Reformations bevægelsen lanceret af Wycliffe og hans Lollards i England 
blev intenst modarbejdet og voldsomt forfulgt af den romerske kirke. Reformations bevægelsen var stort set en undergrunds bevægelse på de britiske øer. Men Wycliffes undervisning spredtes til Bohemia hvor de resulterede i en dynamisk vækkelse.

De to nationer England og Bohemia blev kædet sammen i 1383 ved ægteskabet mellem Anne af Bohemia og King Richard II af England. Tjekkiske studenter kom til Oxford og engelske studenter tog til Prag.

Den udviste franske reformator, Johannes Calvin, blev den mest indflydelsesrige mand på sin tid og hans undervisning har vist sig at være den mest indflydelsesrige i at forme Storbritannien og Amerika.

Da Martin Luthers bøger, og Tyndales oversættelse af det nye testamente, kom til Skotland, blev de modtaget med stor interesse. Studerende ved St. Andrews University begyndte at tage deres tro seriøst. Patrick Hamilton, en studerende ved St. Andrews, skrev en bog som blev dømt som kættersk. Han flygtede til Tyskland, mødtes med Luther og vendte snart tilbage til Skotland. Hamilton begyndte at forkynde den protestantiske tro med stor frimodighed.​

Amerikas største teolog
Jonathan Edward (1703-1758) spillede en ledende rolle i ”The Great Evangelical Awakening” (1735-1744) og i at forsvare den reformerte tro mod angreb fra deisterne og arminianisterne. Jonathan Edwards er blevet anerkendt, selv af sekulære historikere, som en af de mest originale tænkere, og indflydelsesrige intellekter i New Englands historie og amerikansk teologi. Han er også blevet beskrevet som: “Amerikas største teolog.”

Jonathan Edwards skrifter har bestemt tiltrukket mere opmærksomhed i England, Europa, og længere endnu, end nogen anden amerikansk teolog i over 250 år.

​Den tyske reformator, Martin Luther, underviste at bøn skulle være levende, kraftfuld, stærk, mægtig, oprigtig, seriøs, bekymret, passioneret, vedvarende, brændende, ivrig.

Luther beskrev bøn som: “Det sværeste af alt arbejde – et arbejde over alt arbejde, siden ham som beder må føre almægtig krig imod tvivlen og mumlen der skabes at det tvivlsomme hjerte og den uværdighed vi føler i os… det uudsigelige og kraftfulde støn ved hvilket den gudfrygte ruster dem selv mod fortvivelse, den strid hvor de mægtigt kalder på deres tro.”

“ Dristig bøn, som vedvarer uden at blinke og ikke stoppes af frygt, er godt i Herrens øjne,” skrev Luther. ”Som en skomager laver en sko, eller en skrædder en frakke, sådan burde en kristen også bede. Bøn er den kristnes daglige gøremål.”