Johannes Calvin - Med hjertet flammede

Den udviste franske reformator, Johannes Calvin, blev den mest indflydelsesrige mand på sin tid og hans undervisning har vist sig at være den mest indflydelsesrige i at forme Storbritannien og Amerika.

​Nogle af de store filosoffer, forfattere, Reformatorer og kristne ledere i historien har beskrevet dem selv som calvinister. Nogle af Calvins indflydelsesrige elever inkludere: John Knox, William den tavse, Oliver Cromwell, John Owen, John Milton, Richard Baxter, Jonathan Edwards, David Brainerd, George Whitefield, William Carey, William Wilberforce, Sir Isaac Newton, Lord Shaftesbury, Charles Spurgeon, David Livingstone, ”The Covenantors” i Skotland, Hugenotterne i Frankrig, og New Englands pilgrim fædre.

Reformations undervisningen af Johannes Calvin var fundamentale i udviklingen af det moderne Europa og nord Amerika. Calvins koncept omkring adskillelse af kirke og den øvrige myndighed – hvor hver del står uafhængigt af hinanden og dog anerkender hverandres Gud givne autoritet, og støtter hinanden indenfor deres egen kredse – transformerede den vestlige civilisation. Calvins idealer omkring religiøs tolerance, repræsentativt demokrati, at konstitutionalisere kongehuset, at etablere borgernes rettigheder og friheder og den kristne arbejdsmoral – i hvilken det sekulære samfund ses som helligt (hvorved kunstformerne, håndværkene, videnskaberne og industrierne alle bliver udviklet til Guds ære) ledte til den industrielle og videnskabelige revolutioner der udviklede de mest produktive og rige samfund i historien.

Calvins reformations undervisning dominerede europæisk og amerikansk historie i resten af den 15 og 16 århundrede – og satte dagsordenen for og inspirerede de fleste og bedste sociale reformer. Historien viser at i enhver kamp for frihed, det være sig Puritanerne i England, eller hollænderne der kæmper for frihed fra det katolske Spanien i holland, så var det calvinisterne der stod i frontlinien for politisk og militaristisk modstand mod tyranni.

Det er en interessant historisk observation at en af de karakteristiske træk ved calvinismen er at den syntes at klare sig bedst der hvor modstanden er størst.

AT FØLGE EFTER LUTHER

Johannes Calvin var en anden-generations reformator. Han byggede grundigt og bevidst på fundamentet der var lagt af Martin Luther og Ulrich Zwingli. Calvin så til Luther som hans Fader i troen, med stor respekt. Luther var meget bevidst om den spirende og udmærkede akademiker og forfatter, Johannes Calvin, og priste hans ”Institutes of the Christian religion.”

Men, selvom deres fundament var det samme, så var Luthers centrale fokus retfærdiggørelse ved tro, hvor Calvins fokus først og fremmest var på Guds suverænitet. Disse reformatorer delte en overvældende sans for Guds majestæt. Luther fokuserede på tilgivelsens mirakel, mens Calvin gik videre til at give vished om Guds formåls uforanderlighed. Hvis Luthers centrale bibelske tekst var: “den retfærdige skal leve af tro,” så var Calvins: “Ske din vilje i himlen således også på jorden;”

UDRUSTET TIL LOGIK OG JURA

Johannes Calvin blev født i Noyon, Picardy, den 10 Juli 1509. (Han var 25 år yngre end Martin Luther). Calvin begyndte på universitetet i Paris som 14 årig, læste jura, og bestod med en Cand. Jur grad som 19 årig. Han blev beskrevet som en der havde en eminent skrivestil og en bemærkelsesværdig evne til at argumentere logisk. I senere år, er det blevet sagt at selvom folk måske ikke kunne lide hvad Calvin sagde, kunne de ikke have misforstået hvad det var han mente.

FRA LOV TIL LOVLØS

Mens Calvin var engageret i yderligere studier ved Orleans Universitetet oplevede han, hvad han selv beskrev som en ”pludselig omvendelse” fra pavelig forudfattethed til protestantisk overbevisning. Med denne åndelige genoplivning, begyndte Calvin at prædike, undervise og rådgive blandt sine medstuderende. Dette tiltrak statens opmærksomhed og pludselig var Calvin på flugt som fredløs, og boede under aliasser og måtte flytte ofte for at undgå at bluve arresteret.

” INSTITUTERNE”

I Basel, producerede Calvin den første udgave af hans Instituter. Instituterne for den kristne religion er blevet beskrevet som “den klareste, mest logiske og mest læselige uddybning af de protestantiske dogmer som reformations tiden producerede.”

Den fulde titel for den udgave der udkom i 1536 lød: “Basal instruktion for den kristne religion indeholdende næsten den fulde sum af gudsfrygt og alt der er nyttigt at vide om frelsernes dogmer. En nyligt udgivet bog meget værd at læse af alle der tilstræber gudbilledlighed. Forordet er til den mest kristne konge af Frankrig, tilbydende ham denne bog som en bekendelse af tro af forfatteren, Jean Calvin af Noyon.”

Denne første udgave var på 516 sider – var opdelt i 6 kapitler om de ti bud, den apostolske bekendelse, fadervor, sakramenterne (sande og falske) og kristen frihed.

Instituterne blev en øjeblikkelig succes og gjorde Calvin internationalt kendt. For de franske protestanter havde ingen talt så effektivt på deres vegne, og således ved udgivelse af bogen, fik Calvin en plads som ledelses skikkelse for den protestantiske sag, i den fransk talende verden.

EN TILFÆLDIG OMVEJ

Og sådan skete det at den respekterede unge forfatter Calvin 5 måneder senere ankom til Geneva. Calvin havde aldrig tænkt sig at være i Geneva mere end en enkelt nat. Han var på vej mod Strassburg, og havde været nødsaget til at tage en omvej for at undgå en lokal krig. Protestanterne i Geneva genkendte ham, og William Farel (den rådhårede evangelist og reformator som havde vundet Geneva til den protestantiske sag efter en marathon debat med papisterne kun 2 måneder forinden) skyndte sig afsted for at overtale Calvin til at blive i byen.

Men Calvin havde andre planer, som han senere observerede: “Da jeg af natur er lidt antisocial og sky, har jeg altid elsket ensomhed og fred...” Calvin planlagde et liv i ensomhed, med studier og “literær lethed.”

UDFORDRET, ANKLAGET OG KALDET

Dette ville Farel ikke høre tale om. Han truede Calvin med en forbandelse: “Du følger kun dine egne ønsker, og jeg siger dig, i Gud den almægtiges navn, at hvis du ikke hjælper os i dette Herrens værk, så vil Herren straffe dig for at have søgt dine egne interesser frem for hans.”

Anklaget af Farels seriøse trusler om forbandelser, grebet af frygt for Gud, og fyldt af skam over hans selviske planer om at undgå kontroverser og konflikt indvilligede Calvin i at blive.

GENEVAS REFORMATOR

I de næste 28 år, bortset fra 3 år hvor han var bortvist, dedikerede Calvin sig selv til at, evangelisere, disciple, undervise, og udruste kirkerne i Geneva. Calvins dedikation til at studere og intensive drivkraft satte den højeste standard for kristen arbejds etik. Under de to et halvt årti i Geneva, underviste Calvin for teologi studerende, prædikede gennemsnitlig 5 gange om ugen, og skrev kommentarer til næsten hver eneste bog i Biblen, såvel som en masse andre teologiske bøger. Hans brevveksling alene fylder 11 bind.

PRODUKTIVITET PÅ TRODS AF DÅRLIGT HELBRED

Calvin var aldrig fysisk stærk, og ved 30 års alderen havde han ødelagt sit helbred. Han sov ikke mere end 4 timer om natten, og selv når han var syg holdt han 4 sekretære beskæftiget med hans fransk og latin dikteringer.Han spiste lidt, kun et måltid om dagen. Lad af intens migræne, havde ofte feber, gallesten, kronisk astma og tuberkulose – og alligevel vedblev han med et disciplinret studieliv, prædikenvirksomhed, udgav en flodbøjge af teologiske traktater, en massiv mængde korrespondance og vedblev med at rådgive, arbejde i retten og modtog en strøm af gæster. Hvordan Calvin vedblev med at være så produktiv mens han led under så kronisk dårligt helbred er en af historiens mysterier.

AT DISCIPLE EN BY

Calvins mål i Geneva var en vel undervist, trofast kirke, dedikeret til at ære Gud ved ortodoks tilbedelse og trofast hellighed. Han lavede en trosbekendelse der skulle godkendes af alle der ønskede at være borgere, han planlagde et undervisningsprogram for alle, og insisterede på effektiv kirke disciplin, inklusiv ekskommunikation for dem hvis liv ikke levede op til bibelske standarder. Hans program var det strengeste for moralsk disciplin i den protestantiske verden. Og en hel del mere end by-fædrene i Geneva havde regnet med. I april 1538, udviste byrådet Calvin og Farel.

SENDT I EKSIL OG KALDT TILBAGE

I de næste 3 år var Calvin præst for en kirke af franske flygtninge i den tyske by Strassburg. Disse år var de lykkeligste i Calvins liv. Han blev gift med en enke, Idelette, blev æret af byen som en respekteret underviser og teolog og blev gjort til byens repræsentant ved vigtige religiøse konferencer i Tyskland. Men, Geneva ønskede snart at han kom tilbage. I september 1541, med megen modvilje, tog han endnu engang burden med at disciple Geneva på sig. Calvin havde held med at gøre Geneva til et eksempel på et disciplineret kristent samfund, et tilflugtssted for forfulgte protestanter i hele Europa, og et center for kirke tjenestelig træning.

FORUDBESTEMMELSE OG BEVARING AF DE HELLIGE

Calvin så guddommelig udvælgelse til evigt liv som den dybeste kilde til vished, udmyghed og moralsk kraft. Mens Calvin lærte at man ikke med sikkerhed kunne vide hvem der var Guds udvalgte, mente han at tre tests var nok til effektiv kirkedisciplin. Johannes Calvin lærte at en sand kristen, kunne kendes på hans/hendes offentlige bekendelse, aktive deltagelse i kirkelivet, inklusiv deltagelse i sakramenterne: Dåb og Nadver, og et oprigtigt moralsk liv.

LOV OG NÅDE

Calvin lærte at selvom kristne ikke længere var anklaget af Guds lov, så finder den kristne i Loven Guds mønster for moralsk opførsel. Mennesket er ikke retfærdiggjort ved gerninger, men intet menneske som er retfærdiggjort er uden gerninger. Ingen kan være en sand kristen uden at stræbe efter sand hellighed i hans/hendes liv. Calvin satte retfærdiggørelse ved tro ind i en Gud centreret, helliggørelses orienteret pagts ramme.

LIVS FORANDRENDE OG FRIGØRENDE

Denne grundige søgen efter moralsk retfærdighed, både personligt og i samfundet, var en af de primære facetter ved calvinismen. Det gjorde karakter til en fundamental test for sand kristendom og forklarer Calvinismens dynamiske, sociale aktivisme. Gud kalder sine udvalgte til sit formål. For Calvin var en af konsekvenserne ved tro at arbejde på fremme af Guds riges sag på jorden.

TRO OG FRIHED

Calvin lærte at intet menneske – det være sig pave eller konge – har noget krav på absolut magt. Calvin opfordrede til grundlæggelsen af repræsentativt demokrati, og lagde vægt på retten til modsætte sig ikke-troendes tyranni. Calvinistisk modstand mod totalitarisme og absolutisme (Den tilfældige misbrug af magt fra ledernes side) var en nøgle faktor i at udvikle moderne begrænsede og konstitutionelle regeringer. Kirken er forpligtet til, under den almægtige Gud, at lede de sekulære autoriter i spørgsmål om åndelighed og etik. Som et resultat opnåede calvinismen hurtigt internationale dimensioner.

HOLLAND

I Holland, blev calvinismen samlingspunktet for modstanden mod det katolske Spanien, som besatte deres land på det tidspunkt.

SKOTLAND

I Skotland, lærte Calvins elev, John Knox, at protestanter havde retten og pligten til modstå, om nødvendigt med magt, enhver leder der prøvede at forhindre deres tilbedelse eller mission.

ENGLAND

Puritanerne i England etablerede parlamentets overlegenhed og konstitutionelt begrænsede de tronens magt.

AMERIKA

I nord Amerika, grundlagde Englands 13 kolonier De Forenede Amerikanske Stater på Calvins principper for repræsentativt demokrati og på loven som regel, Lex Rex.

AT EVALUERE CALVIN

Johannes Calvin står som en af de bedste Bibel akademikere, en af de bedste systematiske teologer og en af de mest dybsindige religiøse tænkere i historien. Johannes Calvin var Bibel centreret i hans undervisning, Gud centreret i hans liv og Kristus centreret i hans tro. Han integrerede de bekendelses mæssige principper i reformationen – skriften alene er vores autoritet, frelsen er ved Guds nåde alene, modtaget ved troen alene, Kristus alene er kirkens hoved, alt skal gøres til Guds ære alene – klart og med overbevisning.

BIBEL BASERET

Instituterne viser at Calvin var en bibelsk teolog. Der stod ikke noget i Instituterne som skriften ikke støttede. Som Calvin gjorde klart i forordet til hans anden udgave, Instituterne er ment som en generel indføring i Bibelstudie.

Calvin var en systematisk teolog som udlagde skriften med skriften. Som en anden-generations reformator arbejde han bevidst på at bekræfte og underbygge det som dem der var gået forud for ham, Luther, Zwingli, Melancthon, Bucer og andre, havde lært. Han talte som en mainstream talsmand for den sande universelle kirke.

ET MONUMENTALT MESTERSTYKKE

Den sidste udgave af Instituterne, udgivet i 1559, indeholdt 80 kapitler og mere end 1000 sider. Instituterne står som den fineste grundbog for teologi, apologetik for den protestantiske tro, manifest for reformationen, håndbog for katekismus oplæring, våben mod vranglære, og en guide til kristent discipelskab. Den er et systematisk mesterstykke, som har fortjent en permanent plads blandt de bedste kristne bøger i historien.

DEN FØRSTE BIBELKOMMENTAR

Oven i at han skrev Instituterne, producerede Johannes Calvin den første Bibelkommentar. Han skrev kommentarer til alle Biblens bøger, bortset fra åbenbaringsbogen. Et tema der binder alle Calvins bøger sammen er at kende Gud og gøre ham kendt.

AT KENDE GUD

Han arbejder med hvad der kan kendes om Gud (teologi) og hvordan vi kan kende Gud personligt (andagt). Calvins motto var ”Straks og oprigtigt i Guds tjeneste” ( Prompte et sincere in opere Dei). Han s emblem er et hjerte i brand i Guds hånd. Det var det Calvin ønskede at være, og det var, også det han var: et hjerte i brand for Gud, som søgte at være trofast i Guds tjeneste, og fornye sit sind i overensstemmelse med Guds Ord. For ham var det ikke nok at kende til Gud, det var essentielt at man kendte Gud personligt, helhjertet, med et hjerte i brand for Gud. Calvins tro var intens, passioneret og helhjertet og ikke tør og kold som nogle af hans såkaldte tilhængeres tjeneste er.

Til spørgsmålet: Hvad vil det sige at kende Gud? svarede Calvin: At kende Gud er at anerkende ham som han er åbenbaret i skriften og gennem Kristus – at tilbede ham og sige ham tak, at ydmyge os selv for ham som syndere, at lære fra hans ord, at elske Gud fordi han har elsket os, at stole på Guds løfter om tilgivelse, at ære det Gud har gjort for os gennem Kristus, at leve i lydighed mod Guds lov og søge at ære Gud i alle vore menneskelige relationer og i alle forbindelser med Guds skabning.

Til spørgsmålet om: Hvorfra kommer vores viden fra? Svarede Calvin: Fra Helligånden, der taler i og gennem Guds Ord ved at binde os til den opstandne Kristus til evigt liv.

EN GRUND TIL AT SYNGE OG ET BUDSKAB AT GIVE

Calvin så musik som en gave fra Gud og opfordrede til at hele menigheden sang salmer, han satte sågar selv musik til nogle salmer. Calvin var en evangelist der arbejdede brandende for at syndere skulle komme til omvendelse og tro på Kristus.

EN VERDEN AT VINDE

Calvins vision er vist ved at gennem hans tjeneste blev over 2000 Reformerte kirker grundlagt alene i Frankrig – med en halv million kirkegængere i menigheder ledt af præster og evangelister han havde udlært og sendt ud. Calvin sendte missionære ud i hele Europa og så langt som til Brasilien.

I hans Instituter skrev Calvin om “the magnificence”(herligheden) ved Kristi regerend som der er profeteret om i Daniel 2:32-35; Esajas 11:4; Sal 2:9 and Sal 72 hvor Kristus skal regere verden. “Vores dogme må stå over og uberørt af denne verdens magt og ære, for den er ikke af os, men af den levende Gud og hans Kristus” som vil ”regere fra kyst til kyst og fra floden og indtil verdens ende.”

Dr. Peter Hammond
Reformation Society
PO Box 74
Newlands, 7725
Cape Town, South Africa
Tel: 021-689-4480
Fax: 021-685-5884
E-mail: [email protected]
Web: www.ReformationSA.org