HVORDAN VIKINGERNE BLEV VUNDET TIL KRISTUS

Skandinaverne var den sidste store gruppe af Teotoniske folk der opgav hedenskaben og tog imod kristendommen. Vikinge plyndrene fra det hedenske nord spredt kaos og rædsel i det nordlige og vestlige Europa. Igennem det 9 og 10 århundrede raserede, dræbte og plyndrede vikingerne. De etablerede også stærke vikinge bosættelser i Holland, England, Skotland, Irland, Island, Grønland, udi det baltiske område og i Rusland.​

​Ansgar –Nordens apostel
Da vikingerne var Europas skræk lagde Gud en tung missionsbyrde på unge Ansgar. Med sine egne penge løskøbte Ansgar adskilledlige unge danskere der var slaver. Han uddannede dem til at være sine med-arbejdere i at bringe evangeliet til deres landsmænd.

Danmark
Harald, Konge af Danmark, var blevet fordrevet fra sin trone og havde søgt tilflugt ved Louis I, Konge af Frankernes hof. Mens Harald var ved kong Louis’s hof hørte han evangeliet og vendte sig til Kristus, underlagde sig og blev døbt. Da kongen vendte tilbage til Danmark, tilsluttede Ansgar sig ivrigt kongen for at prædike evangeliet for danskerne. Ved Hedeby bygge Ansgar en lille træ kirke, men forfølgelse tvang ham til at flygte fra landet.

Sverige
Ansgar svarede på et ønske fra Kong Bjørn af Sverige. Dette var i begyndelsen af det 9 århundrede, da vikingerne spredte kaos, plyndrede og brændte kystbyerne i det nordlige og vestlige Europa. Ansgar undslap med nød og næppe med livet i behold, da nordmænd brændte kirker og klostre i Hamburg. Med to med-arbejdere krydsede Ansgar det baltiske hav for at begynde tjeneste i Sverige. Undervejs blev fartøjet plyndret af pirater og de ankom forkomne til Sverige. Kong Bjørn budte de kristne velkommen i Sverige og den første kirke blev bygget i landet.

Stærkere end thor
Ved en forsamling af mennesker blev der debateret et spørgsmål om hvorvidt missionærene fortsat skulle have tilladelse til at prædike om Kristus og således invitere til vrede fra de gamle vikinge guder. På et kritisk punkt i diskussionen var der en gammel viking der rejste sig op og sagde med høj røst at det var tydeligt at den kristne Gud var stærkere end thor. Dette afgjorde sagen og missionærene fik frihed til at fortsætte med at prædike evangeliet i Sverige.

Guds dom
Mere end nogle tidligere invasioner og kriser kirken havde mødt, skabte vikinge togterne ødelæggelse i den vestlige kristenhed. Vikingerne lagde klostre og kirker øde, og rystede dem i deres fundament. En nedgang og opløsning af tro og moral havde sat ind før vikingernes invasion og mange så mordmændenes vrede som Guds dom på en frafalden og ofte hedensk kirke.

Modstand i Wessex
Kirker og klostre blev ødelagt, gejstlige og munke slagtet, kirkebygninger lagt øde, indtil vest saxerne i syd England blev samlet under Kong Alfred den store til at standhaftigt at modstå og til sidst besejre, den store danske invasion.

Omvendelse af vikingerne
I 878, Efter at Kong Alfred besejrede den danske hær ved Ashdown, han krævede at dets konge Guthrum og 30 andre af dets ledere skulle døbes som kristne. I 882 forlod endnu en vikinge leder i den nedre Rhine region hedenskaben og tog imod kristendommen og blev døbt i Herren Jesu Kristi navn. Grev Rollo af vikingerne og nogle af hans følge modtog dåb lavede ”the Duchy of Normandy”.

Imponeret af Kristus
Kristendommens etik var så radikalt forskellig fra traditionel vikinge kultur at det tog bogstaveligt århundrede for skandinaverne at blive grundigt evangeliseret og disciplineret. En af hovedattraktionerne var overbevisningen om at Kristus var en mægtig sejrherre som var opstået triumferende over døden. Kristi magt imponerede de hærdede vikinge kriger. I Norge befalede kongen at hans folk skulle omvendes til Kristus eller gjort rede til at dø. Men, i Danmark og Sverige blev vikingerne omvendt ved overtalelse ikke tvang. Pioner missionære Willibrord og Liudger forsøgte at tage evangeliet til vikingerne, men med liden åbenlys succes.

Ansgar – Missionær til vikingerne
Det var op til Ansgar, født af saxiske forældre i nord vest Frankrig i 801, at gøre hvad andre ikke havde kunnet. Ansgar blev beskrevet som et følsomt barn som levede et liv i hengivenhed. Han fik syn og drømme og besad ”en kombination af ydmyghed, uegenrådighed og ubrydeligt mod og energisk initiativ.”

At vinde Sverige til Kristus
Kong Harald af Denmark blev døbt i 826 i Mainz. Nogle af de første hedninge i Sverige der bad om dåb inkluderede lederen i Birka, en ø i Lake Malar, ikke langt fra nutidens hovedstad Stockholm. På trods af tilbagefald, vold og ødelæggelse af kirker, gav Ansgar ikke op, han blev ved og snart blev der sendt danske missionære for at etablere kirker i Sverige. Ansgars trofaste arbejde blev fortsat af hans discipel, Rimbert, som tjente blandt danskerne og svenskerne. Rimbert blev efterfulgt af Adalgar.

Modstand og forfølgelse
I begyndelsen af det 10 århundrede, forsøgte Kong Gorm af Danmark, en beslutsom fjende af kristendommen, at udvise kristendommen fra sit rige. Mange præster og missionære led martyr døden, adskilledlige kirker blev brændt ned til grunden.

Saxere sejrherre for kristendommens sag
Som saxerne voksede i styrke, blev de sejrherre for den kristne sag. Da Henry blev konge over germanerne i 919 sponsorerede han mangfoldige missionsrejser til danerne. Efter hans sejr over danskerne i 934, nødte Kong Henry deres ledere til at tage imod kristendommen. Unni blev opfordret af kongen til at forny Ansgars arbejde. Gorms efterfølger Kong Harald så med billigelse på Unnis forsøg på at samle de spredte rester af kristne samfund på de danske øer og at skaffe præster til at genopbygge disse menigheder.

Reform og Vækkelse
Kong Henrys søn, Otto den store, blev konge i 936 og i 962 blev han kronet som kejser i det hellige romerske rige. Under royal velvilje oplevede kirkerne en bølge af reformer med en utrolig opblomstring af hengivenhed og entusiasme. Kong Harald af Danmark udvidede sit rige og blev herre over Norge. Da han selv blev døbt opfordrede han til kristendommens fremme i hele sit rige.

Vækst på trods af modgang
Haralds søn, Svend, forsøgte at begynde et hedensk oprør mod sin far der døde i opgøret (986). Svend forfulgte de kristne brutalt og invaderede gentagne gange England hvor han døde i 1014. I Sverige rejste en hedensk kong Erik sig, fjendtlig mod kristendommen. Dog voksede kirken stadig. Missionæren Poppo vandt mange tusind til den kristne tro i Danmark. Odinkar var en missionær fra Danmark som styrkede evangliets arbejde i Sverige.

Kong Canute Sponsorere missionsrejser i England og Danmark
Under Kong Canute blev kirken solidt plantet i Danmark. Canute blev senere konge over hele England. Under hans støtte grundlagde missionærer fra Tyskland flere kirker i Danmark. Han befalede sine undersåtter at lære fadervor og være trofaste i fællesskab med Herren. Kirken i Danmark voksede og modnedes med stærke bånd til de saxiske kirker i Tyskland og England.

Missionsrejser til Norge
Omvendelse af vikingerne i Norge var meget sværere end i Danmark. Gennem det 10 århundrede arbejdede saxiske missionære fra England i Danmark og etablerede mange missionsstationer og menigheder. Fra Kong Alfred den stores tid, udviste de oplivede kirker i England en dynamisk vitalitet i missionsrejser hos vikingerne.

Det norske kongedømme
Det norske kongedømme blev grundlagt af Harald Hårfager som døde i 933. Efter megen strid havde han etableret sig selv som herre over hele Norge. Hans sønner Erik Blodøkse og Håkon den gode kæmpede om at blive hans efterfølger. Håkon var blevet sendt til England for at studere og var blevet omvendt der, døbt og undervist som kristen. I 935 havde den unge, høje og smukke og atletiske Håkon etableret sin suverænitet gennem kamp og blev accepteret som koge over Norge.

Royal Mission for at vinde vikingerne
Håkon forsøgte så at vinde sit folk til den kristne tro. Det meste af hans nær hof blev snart døbt. Senere sendte han bud til England efter missionærer og begyndte så at bygge kirker i Norge. Efter at han havde regeret 15 år, ved år 950, foreslog Håkon for forsamlingen af landejere at de skulle tage imod kristendommen. De fleste af landejerne svarede meget fjendtligt og nægtede korporligt at forlade de gamle hedenske veje. De begyndte at lægge stort pres på kongen for at få ham til at deltage i deres hedenske ofre. Af frygt for åbent oprør, spiste kong Håkon, meget modvilligt, noget af kødet i deres ceremonielle fest, organiseret af landejerne. Senere, efter at være blevet såret i kamp, på sit dødsleje i 961, erklærede Håkon sin store sorg over det kompromis og hans ønske om at gøre bod for sine synder.

En stenet vej og tilbagegang
Hans nevø Harald Graafell fik tronen i Norge. Selvom han ikke var så entusiastisk en kristen som Håkon, rev Harald Graafell alligevel hedenske templer ned, hvorend han gik. Men dårligt lederskab og uheldige høst førte til at folket følte afsky for den tro han havde kaæmpet for med vold. I 970 blev Harald Graafell lokket til Danmark og dræbt. Kong Harald Blåtand af Danmark gjorde så sig selv til herre over Norge og opfordrede til kristendommens fremme der.

Kong Olav
Olav, et oldebarn til Harald Hårfager, blev født i 964. Han var en eventyrlysten ung mand som blev taget til fange af plyndrere da han var ung, men reddet og opvokset i en Skandinavisk koloni i Rusland. Han udførte succefulde vikinge togter mod England og blev berømt for hans mod og dristighed. Efter et åndeligt møde, blev Olav døbt som en kristen og i 995 sejlede han til Norge. Olav var besluttet på både at gøre krav på kronen men også at føre sit folk sikkert ind i den kristne tro. Den solide hedning jarlen Håkon, som besatte tronen i kongen af Danmarks navn, blev hurtigt elimineret og Olav blev valgt som konge af Norge.

Krig mod hedenskaben
I Viken, mødte Olav hedensk modstand og besejrede den promte med magt, udvisning, lemlæstelse eller drab af oprørerne. Ved mindst en leglighed godtog den lokale forsamling hans argument for at adoptere kristendommen uden brug af magt. Ved andre legligheder gav kongen dem valget mellem kamp eller dåb.

Dåb eller kamp
Ved en leglighed truede Olav med at ofre den mest prominente af sine modstandere til de gamle guder og kompagniet, da denne så håbløsheden i at modsætte sig, underlagde han sig kristen dåb. Olav ødelagde resolut hedenske templer og slog modigt alle afgudsbilleder/symboler af thor ned. Ved flere lejligheder dræbte han medlemmer af de hedenske modstandere i kamp. Indenfor fire år, ved år 999, var omvendelsen af de norske vikinger fuldendt. Olav søgte så at tage troen med til Island og Grønland.

Vikingerne overgiver sig til Kristus
Og på den måde, med en kombination af pioner missionsarbejde, royal velvilje og kamp, blev de blodtørstige vikinger overbevist om at forlade hedenskaben, ødelægge afguderne, forlade deres aggresive livstil, ophøre med deres voldlige togter, underlægge sig dåben og engagere sig i at følge den kristne tro.

Skandinaviem for Kristus
Den prominente plads korset har i alle de skandinaviske flag, tjener som et dramatisk vidnesbyrd om vikingernes omvendelse.

Dr. Peter Hammond 
The Reformation Society 
P.O. Box 74 Newlands 7725 
Cape Town South Africa 
Tel: 021-689-4480 
Email: [email protected]

Website: www.reformationSA.org

For further reading: A History of the Expansion of Christianity, by Kenneth Scott Latourette, 1938, Harper and Row.