Nogle har antydet, at det at fejre den store åndelige vækkelse og fødslen af frihed, som man opnåede under Reformationen er unødvendigt splittende, og krigerisk overfor vore katolske naboer og brødre. Dette er dog en uheldig og uretfærdig antagelse. Formålet med at fejre Reformationen er ikke at genåbne gamle sår, eller at give nutidige katolikker skylden for hvad tidligere paver og deres håndlangere måtte have gjort for 400-500 år siden.
Formålet med at fejre Reformationen er at sætte fokus på det utrolige mod og overbevisning som reformatorerne, der gav os biblen tilbage frit tilgængeligt på vore egne sprog, havde. Reformationens kampråb: Skriften alene er vores autoritet, Kristus alene er Kirkens hoved, Frelse er ved Guds nåde alene, modtaget ved Troen alene, er positive og gavnlige for alle. Katolikkerne har selv utrolig stor gavn af Reformationen. Reformatornes dristige handlinger tvang den katolske kirke til selv at indføre en lang række reformer der radikalt forbedrede de gejstliges moralske standard, fjernede mange slags misbrug og i sidste ende tvang det Andet Vatikaner Koncil til at give deres egne gejstlige tilladelse til at læse Biblen på deres eget sprog. Det Protestantiske Reformation frembragte den største fødsel af frihed og Bibelstudie nogensinde. Reformationens undervisning producerede de mest produktive, velstående og frie nationer i historien. Alle har nydt gavn af ofrene, modet, troen og kærligheden reformatorerne viste. Nogle har sagt at ved at fejre Reformationen siger vi at katolikker ikke kan blive frelst. Og dog var mange af de Reformatorer vi fokuserer på: John Wycliffe, John Huss, Martin Luther, Ulrich Zwingli, and William Tyndale, i blandt mange andre, selv ordineret katolske præster. Selvfølgelig tror vi på at katolikker kan blive frelst: ved Guds nåde, modtaget i tro, på basis af Kristi forsoning på golgathas kors, gennem skriften, som er Guds kraft til frelse for enhever som tror. Reformationens vedvarende relevans med at applikere Guds Ord til alle livets områder burde også være os klart. Mange Reformerte troende har tacklet forskellige trusler og udfordringer. I middelalderen, på Luthers tid, var den største politiske magt, det romerske empirium, Og den eneste kirkelige autoritet i det vestlige og centrale Europa var den romersk katolske kirke. Naturligvis var hans fokus misbruget, korruptionen og uvertroen der var udbredt i systemet han levede under. William Carey konfronterede hindunismens overtro, korruption og misbrug, David Livingstone konfronterede Animismens vederstyggeligheder, overtro og misbrug og den islamiske slavehandel. Charles Spurgeon konfronterede de liberale i ”the Baptist Union”. Gresham Machan arbejde mod misbruget, korruptionen og liberalismen i ”the Presbyterian Church, USA”. Eric Liddell bekæmpede Sekularister og Humanister i ”the Olympic Committee” og Shintonisme i det Japanske empirium; Richard Wurmbrand konfronterede kommunismens vederstyggelighederne og misbrug. Reformerte Kristne er ikke anti-katolske, de er pro-Kristus. I vores hengivenhed til studie, tro, prædik og appliker Biblen til alle livets områder, vi må ikke vige tilbage fra at konfrontere alle misbrug og trusler der møder os. Ligegyldigt fra hvilken side de måtte komme. Vi er ikke anti-Katolske. Nogle af vores venner og kolleger i kamp for retten til liv, for ufødte børn er katolikker. Mange af de kirker vi distribuerer Bibler og hjælp til, i kommunistiske og muslimske lande, er katolske. Katolikker er ofte vores største allierede i kampen mod de trusler der møder os i dag: Sekulær Humanisme, Kommunisme, Materialisme and Islam. Men budskabet og tjenesten fra reformatorerne er yderst vigtig og relevant i dag. De tog sig af primære problemstilleinger angående autoritet, frelse og Guds Ord. Vores tro og friheder står på spil. Sagt med Martin Luthers ord: “Hvis jeg proklamerer med den højeste stemme og det klareste eksposition hverenkelt del af sandheden i Guds Ord, bortset fra præcis det punkt som verden og djævelen netop angriber, så bekender jeg ikke Kristus, ligegyldigt hvor modigt jeg så end måtte proklamere ham. Hvor slaget står, der bevises soldatens loyalitet; og at står han fast på alle fronter bortset fra den hvor slaget står er det ikke andet end flugt og vanære – hvis han give efter på slagfronten.” The Greatest Century of Reformation By Peter Hammond Reformation Society P O Box 74 Newlands 7725 Cape Town South Africa Email: [email protected] Website: www.reformationsa.org
0 Comments
Leave a Reply. |
More Articles
All
Archives |